Drama - Idrætshøjskolen Aarhus
Så Hatten Passer

Kom helt ud over scenekanten

I ‘Så Hatten Passer’ bliver du en del af et hold, hvor vi udfordrer os selv, når vi eksempelvis leger med improteater, som du måske kender det fra ”Rundt på gulvet” eller det gamle program “Så hatten passer”. Er du god til “Hint” eller “Gæt og Grimasser”, så er du helt sikkert også god her! Vi arbejder dog også med tekster, karakterarbejde og forskellige andre måder at skabe dramatiske udtryk på. Medbring godt humør og et åbent sind, så venter der mange gode stunder sammen med dine højskolevenner og en engageret lærer.

Drama_thumbnail

Med tillid skaber vi sammen udvikling

Især i begyndelsen af vores forløb fokuserer vi altid på at få opbygget tillid mellem hinanden, så vi tør optræde – først for hinanden og senere for flere mennesker. På den måde bliver vi så frie som muligt i forhold til at skulle gå på scenen og performe. Er du lidt usikker på at skulle tale i større forsamlinger, er ‘Så Hatten Passer’ også stedet, hvor du kan blive lidt mere sikker, måske endda rigtig god, til denne disciplin. Måske runder vi forløbet af med at lave en større eller mindre forestilling, som resten af skolen får fornøjelse af.

Fra foredragssal til gaderne i aarhus c

Når vi er sammen til Så Hatten Passer, benytter vi os typisk af vores store foredragssal, hvor vi både har en scene og et kostumerum til rådighed, så vi rigtig kan tage nye karakterer på os. Nogle gange bevæger vi os dog også ud i andre rum på skolen for at skabe nogle anderledes udtryk og en anden dynamik. Her kan vi også finde på at inddrage andre på skolen, der lige pludselig – nogle gange uden at vide det – bliver en del af vores dramaundervisning.  Måske tager vi også en tur ned i Aarhus Centrum og arrangerer happenings, hvor vi udfordrer os selv og aarhusianerne ved at spille forskellige spændende roller.

Drama (2)

Undervisere

Rasmus Friislund

Rasmus Friislund

Underviser i Outdoor, Gro, Event og Så Hatten Passer

mærk stemningen på ihå med en rundvisning

Overvejer du, om du skulle tage på højskole, men er du i tvivl, om det er noget for dig? Så kom og besøg os. Den bedste måde at blive afklaret på er ved at mærke stemningen, møde de mennesker, der er på højskolen, og se vores omgivelser og mange faciliteter med egne øjne.

Livet på #IHAARHUS

Scroll to Top