Games - Idrætshøjskolen Aarhus
Games

Træd ind i spillenes udfordrende verden

Vores Valgfag Games er for dig, der elsker at dyste, men som samtidig også får en masse ud af det fællesskab, der følger med det at samles om et spil. I Games får du muligheden for at sætte den travle hverdag på pause og lægge telefonen til side for en stund, når I i løbet af en masse hyggelige timer sammen skal prøve kræfter med spil inden for tre forskellige kategorier: Brætspil, barspil og E-sport. Her kommer I forbi så forskellige spil som Risk, dart og CS:GO for bare at nævne nogle få.

Games

Udfordringer for alle

I brætspil kommer vi til at spille spil, der først og fremmest stiller krav til strategi, taktik og samarbejde. Vi skal både spille spil, hvor alle dyster mod hinanden, i hold eller hvor alle spiller sammen mod “brættet”. Vi kommer til at udforske barspil som for eksempel dart og billard, når vi sammen tager ud i lokale klubber og møder dem, der dyrker disse spil. Og så tager vi selvfølgelig på netcafé, hvor vi skal udforske E-sport, typisk CS:GO, som alle kan være med til at spille, men som kun få mestrer. Er du mega dygtig til et bestemt spil, så lægger vi et ekstra lag taktik og strategi på til dig, og  uanset hvad skal du nok blive udfordret. Og vi kommer helt sikkert til at få en masse sjove timer sammen!

Undervisere

Games – Søren Kiilerich

Søren Kiilerich

Underviser i Fodbold, Multisport og Games

mærk stemningen på ihå med en rundvisning

Overvejer du, om du skulle tage på højskole, men er du i tvivl, om det er noget for dig? Så kom og besøg os. Den bedste måde at blive afklaret på er ved at mærke stemningen, møde de mennesker, der er på højskolen, og se vores omgivelser og mange faciliteter med egne øjne.

Livet på #IHAARHUS

Scroll to Top