vi er stedet for dig - uanset dit ambitionsniveau
Hvis et af dine to Idrætsfag skal være Håndbold, så kommer du til at træne to gange om ugen med fuld intensitet. Men har du ambitioner om at rykke dig yderligere, så er vores Håndboldakademi med træning hele fire gange om ugen helt sikkert noget for dig. Uanset hvad du vælger, lover vi dig, at du bliver en del af en gruppe af unge, der vil give alt, hvad de har, når de først er i gang – uanset om de er elitespillere eller helt nye til håndboldsporten. Hos os kommer du til at opleve den perfekte kombination af sjov og seriøsitet. Kort sagt; de bedste forudsætninger for dig som håndboldspiller.
test dig selv med vores håndboldakademi
Håndboldakademiet er for dig, der gerne vil fokusere fuldt ud på håndbolden og teste dit talent med målrettet træning fire gange om ugen. I træner drenge, piger og alle nationaliteter sammen og vil blive udfordret af hinandens styrker med et særligt fokus på din individuelle udvikling. Ved siden af håndboldtræningen vil du også ugentligt lægge tid i vores styrkelokale med målrettet fysisk træning. Du får de bedste rammer for at teste dine sportslige ambitioner, mens du er en del af sammenholdet på IHÅ, og så er der desuden stor fleksibilitet i akademiundervisningen, så du ved siden af højskolen også har mulighed for at spille i klub.
Rejser med Håndbold
træningsmiljø med internationalt snit
Håndboldtræningen på IHÅ bringer dig i fokus ud fra dine forudsætninger og evner. Vi tilpasser undervisningen, så alle på holdet opnår personlig udvikling og en glæde ved træningen. Og netop glæden er altid i højsædet hos, når vi leger med mange forskellige træningsformer. Og så er vores undervisere alle sammen nuværende eller tidligere professionelle spillere og trænere med stor erfaring fra klub- og landsholdshåndbold fra både ind- og udland.
her bliver du en bedre håndboldspiller
Vi har et stort fokus på din individuelle udvikling, som vi har mulighed for at nurse mere, end man ofte kan på et klubhold, hvor sammenspilningen af holdet for at vinde kampe ofte bliver det væsentligste. Hos os er der ikke noget 1. og 2. hold, og alle spillere får lige meget opmærksomhed, når vi går i dybden med spilvurdering, timing, teknik og finesser. Ved at lære dig selv bedre at kende, vil du også blive en bedre spiller og en del af et velfungerende håndboldhold.
vil du prøve kræfter med trænerfaget?
Som håndboldelev på IHÅ har du undervejs mulighed for at tage basismodulerne i DHF’s ungdomstræner-uddannelse. Vores håndboldundervisere er certificerede instruktører på modulerne, og når du har gennemført uddannelsen, har du redskaberne og forudsætningerne for at træne ungdomshold herhjemme i Danmark.
Undervisere
Camilla Madsen
Jan Paulsen
mærk stemningen på ihå med en rundvisning
Overvejer du, om du skulle tage på højskole, men er du i tvivl, om det er noget for dig? Så kom og besøg os. Den bedste måde at blive afklaret på er ved at mærke stemningen, møde de mennesker, der er på højskolen, og se vores omgivelser og mange faciliteter med egne øjne.