Kultur 360 - Idrætshøjskolen Aarhus
Kultur 360

For dig, der er nysgerrig på verden omkring

Vores Højskolefag Kultur 360 er for dig, der gerne vil udvide din horisont, mærke verden og følge med i, hvad der sker omkring dig. Her får du mulighed for at udvikle dig som debattør, når vi diskuterer mange forskellige spændende emner. Det er også en god mulighed for at få et godt indblik i og kendskab til din – måske – kommende studieby, når vi besøger byens rum i Aarhus. Og så er Kultur 360 også for dig, hvis du er nysgerrig på at mærke, hvordan livet leves af dem på kanten af samfundet – nogen, du kommer til aktivt at gøre en forskel for igennem vores frivillighedsprojekt.

Kulturfag

Besøgsven, bartender og børns legepatrulje

I Kultur 360 tager vi udgangspunkt i det, der sker omkring os, og vi udnytter “storbyens” mange muligheder, mærker byens puls, dyrker de kulturelle rum og de gemte perler. Med andre ord flyttes undervisningen ofte ud i byen. Det, der sker omkring os, er også muligheden for at hive verden ind. Vi diskuterer, lytter og bliver klogere på hinanden og de temaer, som fylder noget i samfundsdebatten. Ofte tager diskussionerne udgangspunkt i de ture, vi er på i byen. Sidst, men ikke mindst, tager vi ud og laver frivilligt arbejde, når vi blandt andet er besøgsvenner på plejehjem, legepatrulje for socialt udsatte børn, bartendere på en non-profit bar og meget mere.

Undervisere

Anne_personale

Anne Bønning Jakobsen

Underviser i Body & Balance, Fitness, Idrætskroppen og Kultur 360
Lasse Tougaard

Lasse Tougaard

Underviser i Fodbold/Fodboldakademi, Kultur 360 og Multisport
Emma Buch Bjerre

Emma Buch Bjerre

Underviser i Fitness, Body & Balance og Body Factory

mærk stemningen på ihå med en rundvisning

Overvejer du, om du skulle tage på højskole, men er du i tvivl, om det er noget for dig? Så kom og besøg os. Den bedste måde at blive afklaret på er ved at mærke stemningen, møde de mennesker, der er på højskolen, og se vores omgivelser og mange faciliteter med egne øjne.

Livet på #IHAARHUS

Scroll to Top