Lær at forstå dig selv og din omverden
Er du interesseret i, hvorfor vi som mennesker handler, tænker og føler som vi gør? Psyk Lab er en mulighed for at stifte bekendtskab med nogle af de mest banebrydende eksperimenter, der gennem tiden har ændret vores syn på mennesket, mens vi også vil skabe vores egne eksperimenter. Du får også mulighed for, i et trygt rum, at berige de andre og blive beriget af hinandens livshistorier. Vi dykker også ned i vores kropssprog, eller hvordan vi kan styre de tanker og følelser, der hæmmer os. Her opnår vi sammen en større selvforståelse og selvbevidsthed, der kan styrke dig og berige dit liv.
Del ud af dig selv og få en masse tilbage
Psyk Lab foregår som en blanding af oplæg fra din underviser, øvelser, samtaler, refleksioner og diskussioner. Vi trækker teorier ind, der hvor de kan berige og perspektivere vores diskussioner, mens artikler, film, foredrag, eksperimenter og øvelser hjælper til med at tydeliggøre og kropsliggøre forståelsen af, hvordan vi som mennesker tænker, føler og handler. Vi lægger i øvrigt stor vægt på, at undervisningen ikke bliver traditionel “tavleundervisning”, når vi blandt andet bruger jer elevers personlige historier og erfaringer.
Underviser
Sia Lanstorp
mærk stemningen på ihå med en rundvisning
Overvejer du, om du skulle tage på højskole, men er du i tvivl, om det er noget for dig? Så kom og besøg os. Den bedste måde at blive afklaret på er ved at mærke stemningen, møde de mennesker, der er på højskolen, og se vores omgivelser og mange faciliteter med egne øjne.