Tør du træde ud af din "comfort zone"?
Crash er for dig, der har lyst til udfordringer og er klar til at prøve grænser af – både psykisk og fysisk. Her vil du blandt andet komme til at arbejde med din personlige udvikling og dit syn på andre mennesker. I Crash vil du uden tvivl komme der ud, hvor alt ikke er helt så behageligt, som det plejer at være. Det er, når vi som mennesker bliver pressede, at vi rykker os og bliver klogere på os selv – og det er helt sikkert tilfældet i Crash.
Du og dine venner kommer til at rykke jer
Der sker altid noget spændende i Crash, og som elev er du altid på dupperne, fordi du ikke helt ved, hvad der kommer til at ske. Du kommer til at prøve, hvordan det er at være en del af en minoritet, men vi kommer også til at arbejde med, hvordan du reagerer, når du bliver udsat for ekstremt stress, hvor I blandt andet vil lege med nogle af de samme øvelser, som Frømændene udsættes for. Hvordan håndterer du bedst muligt frygt, og hvordan kan I som gruppe hjælpe hinanden til at fuldføre en svær opgave? I Crash er der garanti for et hav af udfordrende prøver, men vi lover dig, at det bliver sjovt!
Undervisere
René Schmidt
mærk stemningen på ihå med en rundvisning
Overvejer du, om du skulle tage på højskole, men er du i tvivl, om det er noget for dig? Så kom og besøg os. Den bedste måde at blive afklaret på er ved at mærke stemningen, møde de mennesker, der er på højskolen, og se vores omgivelser og mange faciliteter med egne øjne.