Kultur 360 - Idrætshøjskolen Aarhus
Kultur 360

Fra klima til kærlighed: Vi tager pulsen på samfundet

Vores højskolefag Kultur360 er for dig, der har lyst til at udfordre dine holdninger, gå på opdagelse i Aarhus’ pulserende kulturliv og prøve kræfter med frivilligt arbejde. Vi dykker ned i aktuelle emner som klima, sundhed, dating, sociale medier og meget mere – altid med plads til nysgerrighed, refleksion og nye perspektiver. Hver uge har sit eget tema, som vi undersøger gennem kulturklubber, dilemma-spil, brevkasseskrivning, “Monopolet” og ture rundt i byen. Som en del af faget får du også et frivillighedsforløb. Her får du erfaring med lokale projekter, møder nye mennesker og mærker, hvordan man kan gøre en forskel i fællesskab.

Kulturfag

Ud på tur med kultur360

I kultur360 bruger vi Aarhus som kulturlegeplads, hvor vi sammen udforsker Aarhus på nye måder. På ARoS dykker vi ned i kunstens verden, går rundt i grupper og vurderer værkerne, mens vi oplever de nyeste udstillinger på egen hånd. Vi besøger også Aarhus Ø, hvor det spirende byliv inviterer til opdagelse, og vi går på taljagt mellem de nye bygninger og havneområder. I Aarhus C tager vi på kulturløb gennem hyggelige gader, grønne oaser og lækre madsteder, mens vi oplever byens puls tæt på. Der bliver også tid til ro og fordybelse i Riis Skov, hvor skovbadning giver mulighed for at sanse naturen og lade energien op. Og når julen nærmer sig, skal vi indfange stemningen i centrum, opleve byens juletraditioner og danse rundt om det store juletræ på Rådhuspladsen.

Undervisere

Hessel Idrætskroppen (1 of 1)

Christian Hesselberg

Underviser i Volleyball, Idrætskroppen, Multisport og Kultur360
Lasse Tougaard

Lasse Tougaard

Underviser i Fodbold, Kultur 360 og Multisport
Anne Idrætskroppen (1 of 1)

Anne Bønning Jakobsen

Underviser i Body & Balance, Fitness, Idrætskroppen og Kultur 360

mærk stemningen på ihå med en rundvisning

Overvejer du, om du skulle tage på højskole, men er du i tvivl, om det er noget for dig? Så kom og besøg os. Den bedste måde at blive afklaret på er ved at mærke stemningen, møde de mennesker, der er på højskolen, og se vores omgivelser og mange faciliteter med egne øjne.

Livet på #IHAARHUS

Scroll to Top