kom i dit livs form - sammen med andre
Har du lyst til at blive stærkere, komme i bedre form og have det sjovt imens? Vælger du Fitness som ét af dine to idrætsfag på IHÅ, får du det perfekte mix af træning, fællesskab og personlig udvikling.
I Fitness prøver du kræfter med forskellige træningsformer – fra styrkeløft og crossfitness til HIIT og svedige holdtimer som boxercise, step og spinning. Vi garanterer høj puls, god energi og masser af grin med dine højskolevenner. Fællesskab og teamspirit er i centrum – vi hepper på hinanden, presser hinanden og fejrer hinandens fremskridt. Uanset om du er ny i træningsverdenen eller vant til at løfte jern, bliver du udfordret på netop dit niveau.

Faciliteter i topklasse
Vi råder over det sagnomspundne Frank’s Gym, som er et samlingspunkt med masser af energi, samt et moderne fitnesscenter i vores Multihus, der byder på alt fra frie vægte til funktionelle træningsmaskiner. Dertil kommer et stort udendørs crossfit-område, hvor du kan træne under åben himmel, og en rummelig aktivitetshal, der giver plads til både holdtræning og individuelle øvelser.
Se videoen og få et indblik i en time med fuld gas i Frank’s Gym.
Rejser med Fitness
Mens du går på Idrætshøjskolen Aarhus, kan du blandt andet komme med til Club La Santa på Lanzarote, hvor der er rig mulighed for at dyrke fitness i de lækreste omgivelser med fede faciliteter og i et skønt sommervejr. Derudover har vi også en lang række andre ture og rejser, som det er muligt at komme med på, når du går på IHÅ.
bliv fitnessinstruktør
Vores fitnessinstruktøruddannelse er et 40 timers kursus, der er en “Bevæg dig for livet”-uddannelse, som er sat i verden af DGI og DIF. Med uddannelsen vil du ikke kun være rustet til både teoretisk og praktisk at træne dig selv mest effektivt, men du vil også kunne varetage et job som fysisk træner eller fitnessinstruktør i et fitnesscenter. Uddannelsen kommer omkring fysiologi, anatomi, træningslære, aerob/anaerob træning, programlægning og meget andet. Du vil derfor kunne gennemføre screeninger og tilrettelægge træningsprogrammer, mens du samtidig vil kunne uddybe formålet med programmet, lave bevægelsesanalyser og instruere i korrekt teknik.
Vil du være personlig træner?
I forlængelse af fitnessinstruktør-uddannelsen tilbyder vi en personlig træner-uddannelse. Uddannelsen giver dig specialiseret viden på en række områder såsom muskel- og konditionstræning, vægtforøgelse og vægttab. Du vil opnå forståelse for brugen af kapacitetsanalyse, træningsplanlægning og periodisering, samt relevant viden omkring forholdet mellem kost og træning.
Uddannelsen vil løfte dit arbejde som fitnessinstruktør og fysisk eller personlig træner og give dig redskaberne til at udvikle og implementere programmer med henblik på særlig målrettet træning.
Undervisere

Anne Bønning Jakobsen

Emma Buch Bjerre

Frank Henriksen
mærk stemningen på ihå med en rundvisning
Overvejer du, om du skulle tage på højskole, men er du i tvivl, om det er noget for dig? Så kom og besøg os. Den bedste måde at blive afklaret på er ved at mærke stemningen, møde de mennesker, der er på højskolen, og se vores omgivelser og mange faciliteter med egne øjne.