Dans - Idrætshøjskolen Aarhus
Dans

find danseglæden frem

Dans på IHÅ er for dig, der ikke kan få nok af at danse og bevæge dig til musik. Og som i øvrigt ikke er bange for at dele danseglæden med andre. Dit niveau er ikke afgørende for os, og vi vil komme til at udfordre dig, uanset hvor du er niveaumæssigt – nybegynder eller erfaren. Og ja, Dans er både for drenge og piger. Når du først har prøvet at nå dertil, hvor du mærker dansens mange muligheder, og hvad det gør ved dig som menneske, har du ikke lyst til at stoppe igen. Man bliver ganske enkelt bare glad i låget af at danse!

Dans

oplev dansens mange stilarter

Du får fem danselektioner fordelt på to gange om ugen, og undervisningen er et samspil mellem teknik, performance, musikforståelse og koreografi. Det primære fokus vil ligge på HipHop og de mange genrer herunder såsom Commercial, House, Dancehall og Waacking. Vi afprøver også stilarter som moderne, twerk, breakdance og latinamerikanske danse. Vi arbejder målrettet mod højskolens Familiedag, hvor vores mange træningstimer bliver forløst i en opvisning for de mange besøgende. I løbet af opholdet vil der også være andre muligheder for at optræde. 

Rejser med Dans

Afhængig af om du går på IHÅ i foråret eller efteråret, tilbyder vi også ture med Dans. I foråret tager vi et par dage til København, hvor vi udforsker byens mange dansemiljøer, deltager i workshops og ser en danseforestilling – fx i Det Kongelige Teater eller Operaen. I efteråret oplever vi også en aktuel danseforestilling, men dette vil være en dagstur. På begge ophold vil der selvfølgelig også være mulighed for at tage med til Club La Santa, hvor der også er rig mulighed for at deltage i dansetræninger. 

Kan du ikke få dans nok?

Du er altid velkommen i vores flotte dansesal uden for undervisningen – her er der plads til at øve, eksperimentere og fordybe sig. Har du lyst til endnu mere dans, byder Aarhus på et pulserende dansemiljø med alt fra klassiske og traditionelle stilarter til mere alternative udtryk. Sammen med din underviser kan du finde den danseskole eller stilart, der passer til dig – og vi hjælper dig med at få så meget dans ind i dit ophold, som du drømmer om.

Dans 55E-12

Undervisere

mærk stemningen på ihå med en rundvisning

Overvejer du, om du skulle tage på højskole, men er du i tvivl, om det er noget for dig? Så kom og besøg os. Den bedste måde at blive afklaret på er ved at mærke stemningen, møde de mennesker, der er på højskolen, og se vores omgivelser og mange faciliteter med egne øjne.

Livet på #IHAARHUS

Scroll to Top