Kom med på "padelbølgen"
Kunne du tænke dig at prøve kræfter med et fantastisk, socialt boldspil, som samtidig er en af verdens hurtigst voksende sportsgrene, så er det padel, du skal spille. Padel, som tidligere blev kaldt padeltennis i Danmark, kan bedst beskrives som en blanding af tennis og squash. Man spiller 2 mod 2 i et glasbur, der minder om det, du måske kender fra squash, mens spillet i høj grad læner sig op ad tennis – blot med et padelbat i stedet for en ketsjer.
Padel er let at komme i gang med, men rummer samtidig masser af taktiske og tekniske udfordringer, som gør spillet sjovt og udviklende uanset niveau. Netop derfor er sporten blevet enormt populær, og nye baner skyder op over hele landet.
DRabelige dueller og gode grin
På IHÅ er Padel et Idrætsfag, som du har mulighed for at dyrke to gange om ugen. Vi spiller på banerne hos PadelPadel Aarhus og Pakhus77, som begge ligger i kort afstand til højskolen. Vi kører samlet i vores minibusser til padelbanerne.
I Padel kan du forvente at tempoet er højt, intensitet, og fællesskabet er i centrum. Her er der plads til både drabelige dueller, sved på panden og masser af grin – uanset om du er nybegynder eller har prøvet kræfter med padel før.
Undervisere

Jacob Struve Nielsen

Mads Jakobsen
mærk stemningen på ihå med en rundvisning
Overvejer du, om du skulle tage på højskole, men er du i tvivl, om det er noget for dig? Så kom og besøg os. Den bedste måde at blive afklaret på er ved at mærke stemningen, møde de mennesker, der er på højskolen, og se vores omgivelser og mange faciliteter med egne øjne.