Naturen Kalder - Idrætshøjskolen Aarhus
Naturen Kalder

Natur, kultur og mad

I valgfaget Naturen Kalder tager vi fat på det store spørgsmål: Hvad er egentlig det gode liv? Sammen undersøger vi, hvordan krop, natur og kultur hænger sammen. Vi tager udgangspunkt i fællesskabet og bruger personlige fortællinger og oplevelser til at inspirere hinanden. Undervejs mærker vi efter med kroppen, er nysgerrige på nye oplevelser og lader naturen sætte rammen for vores refleksioner og samtaler. Og så tager vi også et kig på alt det mad, som naturen byder på, hvor vi sammen prøver at kokkerere lidt på trangia.

DSC01690-2

Perspektiver og fællesskab

Vi forsøger så vidt som muligt at afholde undervisningen udendørs ved bl.a. at tage på ture i naturen. Her skal vi sammen udforske nye steder og få øje på nye måder at forstå både krop og sind på. Undervejs reflekterer vi over, hvordan vi lever – hver især og sammen – og hvordan vi kan finde nye perspektiver i mødet med naturen og hinanden.

Undervisere

Mønsted Naturen Kalder

Jakob Mønsted

Underviser i Basketball, Outdoor og Naturen Kalder

mærk stemningen på ihå med en rundvisning

Overvejer du, om du skulle tage på højskole, men er du i tvivl, om det er noget for dig? Så kom og besøg os. Den bedste måde at blive afklaret på er ved at mærke stemningen, møde de mennesker, der er på højskolen, og se vores omgivelser og mange faciliteter med egne øjne.

Livet på #IHAARHUS

Scroll to Top