Bouldering - Idrætshøjskolen Aarhus
Bouldering

Udfordr kroppen og hovedet

Bouldering er klatring i lav højde uden reb, hvor du bruger både styrke, balance og kreativitet til at finde vej op ad klatrevæggen. Hver rute byder på en ny udfordring: Hvilket greb skal du vælge, hvor skal du placere fødderne, og hvordan kommer du videre? Nogle gange handler det om at bruge kræfterne. Andre gange er det en lille ændring i din teknik, der gør forskellen. I faget øver du dig i at bruge benene, holde balancen og bevæge dig mere sikkert mellem grebene. Samtidig udfordrer du din koncentration og din evne til at holde fast, når en rute kræver flere forsøg.

Outdoor - Klatring-13

Bouldering i fællesskab

Bouldering en del af vores Idræt X-fagblok, og vi har faget to gange om ugen. Det giver dig mulighed for at arbejde løbende med din klatring og bygge videre på det, du lærer fra gang til gang. Du får tid til at øve bevægelser, afprøve forskellige løsninger og vende tilbage til udfordringer, som du gerne vil mestre.

Samtidig er bouldering en aktivitet, der lægger op til fællesskab. Selvom det er dig, der står på væggen, kan de andre hjælpe med idéer, dele deres erfaringer og heppe, når du prøver igen. En rute kan løses på flere måder, og det er inspirerende at se, hvordan andre griber den an.

Undervisere

Friis horisont tæt på ny (1 of 1)

Rasmus Friislund

Underviser i Outdoor, Gro, Bouldering og Event

mærk stemningen på ihå med en rundvisning

Overvejer du, om du skulle tage på højskole, men er du i tvivl, om det er noget for dig? Så kom og besøg os. Den bedste måde at blive afklaret på er ved at mærke stemningen, møde de mennesker, der er på højskolen, og se vores omgivelser og mange faciliteter med egne øjne.

Livet på #IHAARHUS

Scroll to Top