Science Akademi

Vil du med på en opdagelsesrejse i naturen, på havet, i laboratoriet samt på en virtuel rejse i rummet?

På IHÅ kan du vælge Science Akademiet, hvor du vil få en større indsigt i den naturvidenskabelige verden igennem eksperimenter, opfindelser, oplevelser, ekspeditioner og problemløsninger.

I samarbejde med den selvejende institution Science Højskolen, støttet af Lundbeckfonden, opretter vi et Science Akademi med opstart 12. august.

Science Akademiet er for dig, der er nysgerrig på at udforske naturvidenskabens mange spændende problemstillinger, hvad enten det er med et driv af interesse eller med henblik på fremtidig studievalg inden for naturvidenskab, teknik eller sundhed.

Halvdelen af undervisningstiden er dedikeret til science akademiet, hvor du får naturvidenskabelig dannelse i praksis gennem en række emner og temaer, der ruster dig til bedre at forstå naturvidenskabens rolle i vores samfund.

I resten af undervisningstiden har du traditionelle højskoleaktiviteter som elev på en af landets største højskoler, Idrætshøjskolen Aarhus, som byder på almendannende højskolefag, musik, kultur, idræt og det unikke højskolefællesskab.


Science Akademiet forsøg

Læs mere om Science Akademiet her


Læs brochuren her







Science Akademi forsøg
Science Akademi robotter

Undervisningen

Som elev på Science Akademiet deltager du i en medrivende opdagelsesrejse i naturen, på havet, i laboratoriet samt på en virtuel rejse i rummet. Samtidig bliver du en del af det unikke højskolefællesskab på Idrætshøjskolen Aarhus.

Undervisningen er tilrettelagt som projektorienterede moduler med hvert sit overordnede tema som eksempelvis astronomi, menneskets evolution, sundhed, krop & biologi, vulkaner & geologi, robotter, raketter, marinebiologi og bæredygtig udvikling. Temaerne vælges i samarbejde med dine undervisere og dine højskolevenner på akademiet.

Du vil møde nærværende, entusiastiske og engagerede undervisere og forskere i science fra bl.a. Aarhus Universitetet. De vil bringe dig tættere på naturen og videnskaben gennem opfindsomhed, oplevelser og løsningsorienterende tilgange.

Du vil blive taget med på ekspeditioner, der vil udvide dine horisonter, til rumobservatorier, forskningslaboratorier, feltstationer samt på tur med Aarhus Universitets  forskningsskib ’Aurora’. Udover timerne med sciencefag vil du have en hverdag med højskoleliv bestående af almendan- nende højskolefag, samlinger, musik, foredragsaftener, fællesskab og forpligtelser.

Vælger du Science Akademiet får du både et indblik i den naturvidenskabelige verden, som et evt. springbræt til en fremtidig uddannelse inden for naturvidenskab, ingeniørfag eller teknologi og en indsigt og viden om de naturvidenskabelig problemstillinger, således at du vil kunne engagere dig politisk og praktisk i de globale udfordringer.










Dine undervisere

Anne Dissing Sandal

Anne Dissing Sandal
Uddannet Cand Scient i biologi med sidefag i samfundsfag. Anne elsker ‘gummistøvlebiologi’, men begejstres ligeså meget af alt det, den bioteknologiske udvikling kan opnå. Især når det hele vendes lidt på hovedet, som når lokale og globale problemer skal løses innovativt.

Ingrid Beier Ommen
Uddannet Cand Scient med hovedfag i astronomi og har undervist i fysik, matematik, astronomi, naturfag, big bang teorien og geofysik.