Håndboldspecialet

Håndboldtræningen på IHÅ bringer dig i fokus. Ud fra dine forudsætninger og evner tilpasser vi undervisningen, så alle på holdet får personlig udvikling og glæde ved træningen. Glæden ved træningen og spillet er i det hele taget i højsædet og vi leger med flere forskellige træningsformer.

Hvis du vælger håndboldspecialet vil du træne håndbold to gange om ugen i kombination med dine andre fag. Som elev på vores håndboldakademi vil du træne håndbold fire gange om ugen og opleve et mere ambitiøst fokus på udviklingen af netop dit talent.

Se hvordan du kan bygge dit ugeskema op omkring håndbold her:

Byg dit eget skema

håndbold

Bliv en bedre spiller

Vores mål er at gøre dig bevidst om, at det kræver mere end springkraft og et hårdt skud at blive en dygtig håndboldspiller. Vi går i dybden med vurdering, timing, teknik og finesser. Ved at lære dig selv bedre at kende, vil du også blive en bedre spiller og en del af et velfungerende håndboldhold.




hold kampformen

Vi spiller træningskampe mod hinanden og mod lokale hold og andre idrætshøjskoler. Kampene giver dig mulighed for at måle dine evner i forhold til andre spillere, samtidig med, at du og dit hold får chancen for at optræde som et team og vokse sammen.


Lina Rask

(foto:stiften.dk)

Håndboldakademiet

Håndboldakademiet er for dig, der gerne vil fokusere fuldt ud på håndbolden og teste dit talent med målrettet træning. 

Som elev på Håndboldakademiet vil du træne håndbold fire gange om ugen. I træner drenge/piger og alle nationaliteter sammen og vil blive udfordret af hinandens styrker. Her har vi særligt fokus på den individuelle udvikling. 

Ved siden af håndboldtræningen vil du også ugentligt lægge tid i vores styrkelokale med målrettet fysisk træning.

På Håndboldakademiet får du de bedste rammer for at teste dine sportslige ambitioner samtidigt med, at du er en del af sammenholdet og højskoleånden på IHÅ. Undervisningen på akademiet tilrettelægges med stor fleksibilitet, så du ved siden af akademiundervisningen også har mulighed for at spille på klubniveau.

Et internationalt træningsmiljø

Håndboldtræningen på IHÅ bringer dig i fokus ud fra dine forudsætninger og evner. Vi tilpasser undervisningen, så alle på holdet får personlig udvikling og glæde ved træningen. Glæden ved træningen og spillet er i det hele taget i højsædet og vi leger med flere forskellige træningsformer.

Hvis du vælger håndboldspecialet vil du træne håndbold to gange om ugen i kombination med dine andre fag. 



Bliv håndboldtræner

Et højskoleophold kan bruges til at føje punkter på cv’et. Som elev på vores håndboldspeciale eller -akademi har du mulighed for at tage basismodulerne i DHF’s ungdomstræner-uddannelse. Du skal kun betale for lidt undervisningsmateriale, og vores håndboldundervisere er certificerede instruktører på modulerne.


Rejser med håndbold

I foråret kan man som håndboldelev tage med på en kombineret trænings- og oplevelsestur, der tidligere år er gået til Tyskland. Den kommende destination er endnu ikke helt fastlagt, men du kan forvente besøg i flere klubber, hvor vi selv får mulighed for at træne, men selvfølgelig også se kampe med nogle af de store ligahold. Der bliver selvfølgelig også tid til at opleve lidt kultur og historie, hvor vi kommer frem.

Hvornår: Uge 11
Pris: endnu ukendt

Dine undervisere i håndbold

Jan Paulsen
Jans håndboldhistorie byder bl.a. på kampe i den røde landsholdstrøje, i den tyske Bundesliga samt fransk, spansk og italiensk håndbold.
Udover at være håndboldtræner på IHÅ har Jan været cheftræner for bl.a. Mors-Thy herrerne, som han i 2013 førte fra en bundplacering til slutspillet.

Steffie Seerup Olesen
Steffie har erfaring som håndboldspiller for AGF 1. division og Schweiz. Derudover er Steffie tidligere elev på IHÅ og er uddannet lærer.

Jesper Holmris