Svømning - Idrætshøjskolen Aarhus
Svømning

Både tid til banesvømning og saunahygge

Det kan være mange grunde til, at Svømning er noget lige for dig. Ønsker du at blive mere komfortabel i det våde element, vil du “bare” gerne blive endnu bedre til at svømme, komme i bedre form, eller har du blot lyst til at opleve et fedt fællesskab i nogle anderledes rammer? Ja, så er svømning for dig. Her er der udover den traditionelle svømmeundervisning også tid til at hygge i saunaen eller prøve nye og sjove lege i vandet i vores egen svømmehal. Med andre ord, svømning er for alle. Og så er det derudover også et godt fag at have, hvis du overvejer at søge ind på idrætsuddannelsen på universitet eller seminariet.

Svømning

For dig med vandskræk og dig, der er vandhund

Svømning er en vekselvirkning mellem teknik og leg. Vi fokuserer med andre ord både på at have det sjovt sammen, men også på at udvikle vores tekniske svømmefærdigheder. Vi tager udgangspunkt i dit niveau, dine forudsætninger og mål. Faget indeholder derfor både tilvænning til vand, genoptræning af skader og fokus på de svømmetekniske færdigheder inden for brystsvømning, crawl og rygcrawl. Derudover øver vi også forskellige udspring, og så husker vi også altid at lege. Her skal legen flytte fokus fra vandet til legen, og dermed gøre alle endnu mere komfortable i vandet.

Underviser

Anders Christensen

Anders Christensen

mærk stemningen på ihå med en rundvisning

Overvejer du, om du skulle tage på højskole, men er du i tvivl, om det er noget for dig? Så kom og besøg os. Den bedste måde at blive afklaret på er ved at mærke stemningen, møde de mennesker, der er på højskolen, og se vores omgivelser og mange faciliteter med egne øjne.

Livet på #IHAARHUS

Scroll til toppen