Tag stilling til din egen sundhed
Hvad er ernæring for en størrelse? Hvad er mad overhovedet? Hvilken kost passer til min træning? Hvad er sundt, og hvad er sundhed? I en tid og i et samfund, hvor mad, kost, ernæring, træning, kropsidealer og livskvalitet markedsføres som nødvendige ”accessories” for succes og social status, er behovet for nuancering af junglen af sundhedsbudskaber yderst relevant. I spændingsfeltet mellem naturvidenskabelige, sociale og humanitiske værdier ønsker vi i Krop & Kost at udfordre dig til at tage stilling til din egen sundhed.
Sammen udforsker vi sundhedsmyterne
Gennem formidling, inddragelse, meningsudveksling og dialog vil du blive inspireret til at udfordre eksisterende paradigmer, definere dit eget sundhedssyn og lære at tænke kritisk. Undervisningen tager udgangspunkt i ernæring i forhold til madens betydning for din generelle sundhed, men også i forbindelse med udøvelse af idræt. I Krop & Kost diskuterer vi sundhedssyn, laver rigtig mad af rigtige råvarer og udforsker det store ocean fyldt med sundhedsmyter.
Underviser

Trond Erik Johannesen
mærk stemningen på ihå med en rundvisning
Overvejer du, om du skulle tage på højskole, men er du i tvivl, om det er noget for dig? Så kom og besøg os. Den bedste måde at blive afklaret på er ved at mærke stemningen, møde de mennesker, der er på højskolen, og se vores omgivelser og mange faciliteter med egne øjne.