Triathlon

Triathlon er et speciale du kan vælge, hvis du kan lide alsidig konditionstræning. Med Triathlon som det ene af dine to specialefag vil du have triathlontræning to gange om ugen. Du kan være med lige meget om du er Jeanette Ottesen i et svømmebassin, hjemmevant i sadlen på en bedstemor- eller racercykel og om dine løbesko står udtrådte eller ubrugte. Du vil i løbet af dit ophold kunne mærke en udvikling og forbedring af både din teknik i de forskellige discipliner og af din kondition.

Du vil kunne følge din udvikling nøje, når vi tester dine fysiologiske parametre hen over forløbet og afholder 2-3 minitriatlons.


Idrætshøjskolen aarhus triathlon


Fantastiske faciliteter

Vi har optimale faciliteter til Triathlon med egen svømmehal, et stort antal racercykler og både atletikbane og skov til løbetræningen.


Rejser med Triathlon

Både i løbet af forårsopholdet og efterårsopholdet er der mulighed for at prøve kræfter med Triathlon på Lanzarote når vi rejser til Club La Santa. Der er også mulighed for at prøve nogle af alle de andre aktiviteter La Santa byder på, såsom masser af fitness, boldspil, surfing og mountainbike. Turen byder selvfølgelig også på masser af fælles højskoleånd, samlinger og hygge.

Læs mere om rejser på IHÅ

Dine triathlonundervisere

René Schmidt
René er højskolens cykelmand og kan undervise i stort set alt, der foregår udendørs, bl.a. kajak, klatring, ski og surf. Han er også en dygtig musiker og et fast medlem af IHÅ’s lærerband.

Sia Lanstorp
Sia er uddannet fitnessinstruktør med stor undervisningserfaring inden for forskellige discipliner. Udover Triathlon underviser hun også i Psykologi, Din Stemme og Kor.