Arrangementer

Hvert år afholder Elevforeningen en række stævner og arrangementer for tidligere elever. Disse arrangementer kommer kun i stand med hjælp fra en stor og trofast gruppe af frivillige hjælpere og arrangører. Der ligger et stort arbejde bag alle disse stævner, og det kræver meget af de implicerede. Derfor afholder Elevforeningen hvert år en julefrokost, hvor alle Elevforeningens hjælpere er inviteret. Alle der har været hjælper til Elevforeningens arrangementer får her mulighed for at feste uden at skulle tage hensyn til, hvem der skal tage næste barvagt.

Jubilæumsfest

Jubilæumsfesten er et arrangement for alle 5, 10, 15, 20, 25, 30 , 35 og 40 års jubilarer på IHÅ. Det er i høj grad gensynsglæden med de gamle højskolevenner, lærere og den helt specielle IHÅ-ånd, der giver netop denne fest en rigtigt hyggelig og speciel atmosfære. Fra køkkenet serveres en yderst delikat 3-retters menu. Når maden er indtaget og talerne holdt, er der livemusik, DJ og hyggecafé med jukebox i foredragssalen og E5. Det er naturligvis muligt at overnatte på skolen og om morgenen kan den traditionelle mokost tilbydes, inden det igen er tid til at forlade dét sted hvor solen altid skinner. Festen afholdes hvert år i starten af marts og arrangeres i et samarbejde mellem højskolen og Elevforeningen.
For mere information om næste jubilæumsfest invitation.pdf

Nørresøfestival / IHÅ-Festival

Gense alle dine gamle højskolevenner i hyggelige omgivelser, med kanon stemning og musik hele dagen. Lyder dette som den rette cocktail for netop dig så burde du komme til Nørresøfestival. Her giver Elevforeningen i samarbejde med Højskolen og de nuværemde elever, alle gamle elever den optimale mulighed for at mødes under hyggelige omstændigheder.

Festivalen er en gensynsfest, hvor man ikke tænker på andet end at slappe af og nyde livet. Hele festivalen foregår i gården på IHÅ. Her er pyntet op med stor scene, baren placeret centralt om gårdskæret, boder med diverse information, telt med hyggestemning og meget, meget mere.

Vi giver hele dagen mulighed for at høre dejlig musik for øregangen. Hvert år bliver festivalen skudt i gang kl. 14.00, derefter kører det ellers derudaf til kl. 02.00 om natten med alt slags musik. Festivalen er den gyldne mulighed for at møde sine gamle venner og dagen lang ligge og opfriske gamle minder over en fadøl eller to, alt imens man holder godt øje med hvornår grillen er klar.

Har du lyst til læser mere om fesivalen klik her

Boldspilstævne

Hvert år, den anden weekend af november, afholdes det altid populære boldspilstævne, der nyder godt af stor opbakning fra både nuværende og tidligere elever på IHÅ. Stævnet danner ramme om en god dag i selskab med gamle højskolekammerater, og giver mulighed for at mødes på tværs af årgange.

Det hele skydes i gang lørdag formiddag med generalforsamling i E1 kl.10, herefter starter stævnet. Der dystes hvert år i 4 discipliner, herre- og damehåndbold, mixfodbold, mixvolley og høvdingebold. Afviklingen af selve stævnet sker med stor hjælp fra nuværende elever på højskolen og Elevforeningens hjælpere.

Efter den mere eller mindre fysiske del fortsætter stævnet på højskolen, hvor køkkenet disker op med sin legendariske og altid eftertragtede Ristaffel. Efter en lang dag i hallerne er det nu tid til at få muskler og led løsnet op med hyggeligt samvær og et godt glas rødvin. Spiseseancen bruges af de fleste til at få ladet op til aftenens fest i foredragssalen, hvor musikken sættes i gang af den ihærdige DJ, der som regel når at spytte et par numre ud, inden bandet går på scenen. Festen fortsætter til den lyse morgen og giver mulighed for igen, at komme tæt på gamle højskole venner eller veninder...

Essensen af boldspilstævnet er motion, hyggeligt samvær, god mad og musik i selskab med en masse nuværende og tidligere IHÅ´er. Gå endelig ikke glip af denne store årlige og tilbagevendende begivenhed.

Læs mere om næste Bolspilstævne her

Julefrokost

Julefrokosten er en årligt tilbagevendende begivenhed. Festen afholdes hvert år i januar/Februar, og er Elevforeningens belønning til de mange frivillige der i årets løb hjælper til vores stævner. Arrangementet starter først på eftermiddagen med aktiviteter i hallen, hvor vi spiller hockey, volley eller hvad der ellers er stemning for. Efter hal-aktiviteterne fortsætter festen til den lyse morgen. At være frivillig eller arrangør i Elevforeningen byder på gode muligheder for at opretholde kontakten med højskolen, at gøre en indsats for gamle elever, at mødes ved festlige lejligheder og ikke mindst at mødes på tværs af årgange.

Læs mere om julefrokosten her