Jeg har aldrig set noget lignende..
"Sangskrivning
På sangskriverlinjen får du mulighed for at skrive dine egne sange, performe dem på scenen og indspille dem i et studie. Du bliver en del af et sangskrivermiljø, hvor du får undervisning og sparring fra talentfulde og udøvende musikere.
"Jeg har spillet lidt musik før, men aldrig skrevet en sang selv. Nu har jeg skrevet to sange og fået den ene af dem indspillet. Det er ret grænseoverskridende at give så meget af sig selv, men også fedt at få mulighed for at lave sine egne tekster og melodier"
Inger – elev på sangskriverlinjen
Professionel støtte til alle niveauer
Når du starter som sangskriver, tager vi udgangspunkt i dit niveau. Uanset om du har skrevet sange før eller om det er din første sang, hjælper vi dig igennem med en professionel tilgang til at få det bedste ud af dine ideer.
Der er mange måder at være sangskriver på. Selv store navne som Bob Dylan har i starten søgt inspiration hos andre, og på samme måde stiller vi os på skuldrene af giganterne og skaber vores eget udtryk i melodier og tekster.
Du bliver del af et musikmiljø
På skolen finder du alt hvad du behøver af øvelokaler og udstyr, og med jævne mellemrum er der mulighed for at gå på scenen og prøve dit materiale af foran et live publikum.
Lidt inde i forløbet tager hele sangskriverlinjen en weekend i sommerhus, for at fordybe os og finde inspiration til at skrive og arbejde med sangene.
Undervejs i hele forløbet vil du møde flere udøvende professionelle musikere som gæstelærere på sangskriverlinjen.
Indspil dine sange i Poul Krebs' studie på Samsø
Når du har fået skrevet nogle sange, enten alene eller sammen med andre, er det på tide at indspille dem. Det gør vi på en flerdages camp på Samsø, hvor vi booker os ind på Dansebjerg, Poul Krebs' villa på Samsø, hvor hele huset er bygget om til studier og indkvartering for professionelle musikere, der kommer for at indspille deres materiale. Du kender måske Dansebjerg fra talentshowet "Popstars", hvor deltagerne tog på bootcamp her for at øve.
De rigtige redskaber og faglig vejledning
Sangskrivning er et håndværk, og derfor er det vigtigt, at du kender de rigtige teknikker og besidder de rigtige værktøjer.
Vi skal blandt andet arbejde med:Sangkomposition.Co-writing. At skrive sange sammen med andre.Inspiration og flowwriting. Lad pennen flyde på papiret.Indspilning og performance.Sprog og tekst.
Undervisere

Kristian Svenningsen
Med 20 år som musiker og mere end 800 jobs bag sig, kender Kristian til alle aspekter indenfor musikbranchen. Kristian startede i 1998 Writers Club, en scene, hvor spirende kunstnere og sangskrivere kunne performe deres sange. Han har desuden været med i det anerkendte sangskriverprojektet "House of songs" i Texas, sammen med Poul Krebs og Troy Campbell. Kristian har udgivet tre albums med orkesteret, Demarco og et i eget navn. Udover at være sangskriver og sanger, er Kristian også guitarist og trommeslager.








