Din kommende studieby?

Aarhus er en af landets mest populære studiebyer og på IHÅ får du muligheden for at lære byen at kende, inden du flytter hertil for at læse - du kan i samarbejde med vores fantastiske studievejledning finde ud af, hvilken af de mange uddannelsesinstistutioner der er den rigtige til dig. Når du lærer byen bedre at kende og har fundet ud af hvad der ligger hvor, er det også meget nemmere for dig at finde et sted at bo. Hvilke  kollegier vil du gerne skrive dig op til? Det er svært at finde ud af, når du bare sidder og stirrer på en hjemmeside. Istedet for kan du bare hoppe på cyklen eller på en bus og se på stedet. Så kan du føle stemingen, finde ud af hvor langt der helt nøjagtigt er til dit kommende uddannelsessted og teste, om det rent faktisk er indenfor cykelafstand fra midtbyen.

Et højskoleophold skaber venskaber for livet - så du vil allerede kunne opbygge dig et netværk i din kommende studieby. Og hvis du ikker er til kollegier, så har du allerede nu fundet dine samboer til dit nye bofællesskab.