Andre faciliteter

Eleverne har flere rum der er deres egne. I hovedbygningen er der på 1. sal billard- og bordfodbold samt et 42 tommer skærm med bløde stole. Her er også borde og stole, hvor man kan sidde og spille forskellige spil. I kælderen har vi 5 pc'er i vores netcafé. Overalt på hele skolen er der hotspot, som du altid gratis kan benytte, hvis du medbringer din egen PC eller laptop. Skal du bare lige checke din mail eller facebook profil, står der to pc'er til rådighed ved indgangen.
 
I lokalet ved siden af netcaféen finder du skolens biograf, som er indrettet med 47 dybe bløde stole. Storskærm og surroundsound. Du medbringer selv cola & popcorn. Lokalet benyttes også til undervisningsbrug. Eksempelvis fodboldanalyser eller til faget Film. Når der er store fodboldkampe samles eleverne i foredragssalen til storskærm og så er der ellers dømt landskampstemning.

Alle skolens faglokaler står til rådighed for jer i fritiden. Det gælder multiart, musiklokalet, fitnessrummet, aktivitetshallen og alle klasselokaler. Udendørs kan man hygge sig ved bålpladsen, spille volley, vikingespil eller lignende. Kl. 23.00 lukker skolens hovedbygning, og alarmerne slåes til. Så kan I samles på værelserne eller i te-stuen. Men måske det også bare var tid til en god gangs søvn, da I har brugt mange kræfter i løbet af dagen. Men er du ikke klar til søvn, skal der stadig tages hensyn til hinanden. Musikken skal dæmpes, lysene bygynder at slukkes og måske sover din værelseskammerat allerede.