Dykning

PADI Open Water Diver - dykkercertifikat

Har du drømt om at få et dykkercertifikat? 

Lær at dykke med Højskolen og få dig et dykkercertifikat fra PADI. Et PADI dykkercertifikat er gældende internationalt og vil give dig fantastiske oplevelser under vandet hvor end du kommer frem.

Det kan du med dit dykkercertifikat:

Når du først har bestået din grunduddannelse som dykker, kan du med dit internationale PADI dykkercertifikat leje udstyr og deltage på dykkerture til en max dybde på 18m over hele verden. Du har også mulighed for at videreuddanne dig til at blive en mere erfaren og sikker dykker. Og hvem ved, måske en dag leve af din hobby som PADI dykkerinstruktør.

Søren er vores Dykkerinstruktør og har over 4500 dyk på bagen. Han har arbejdet i Thailand og Egypten, og han har været højskolens dykkerinstruktør i 5 år.