Fysisk træning
Når der står fysisk træning på skemaet, så går vi til den. De fysiske træningstimer giver dig mulighed for at få grundformen i orden, så du kan blive endnu bedre til din sport. Vi udbyder en række forskellige fysiske fag, som du kan vælge imellem. Der er powersport, multisport, pilates, cykling og løbeskole.
For elever der vælger skilinjen foregår den fysiske træning i Aarhus Skiarena og i gymnastik- og trampolincentret, så du kan få formen helt i top inden du kaster dig ned ad løjperne.





