Kultur & projektfag
Skolen tilbyder en lang række spændende fag, hvor vi beskæftiger os med mange forskellige emner af kulturel, politisk og projektagtig karakter. Århus byder på mange forskellige kulturelle institutioner, museer, teatre og eliteidrætstilbud. Vi besøger hvert år byens rådhus, hvor borgmesteren tager imod os. Aros og Rainbow er også et af de tilbud, vi benytter os af. I efteråret er vi en del af festugen og dens mange arrangementer, og resten af året er der kulturnat, åben hus arrangementer og liv i midtbyen.
Skolens kulturfag byder på debatter, foredrag, fortælletimer og jeres egne projekter, hvor I arrangerer alt fra fester til musikfestival og stævner, til aktiviteter for børn, unge og handicappede.
Vælger du eventmageriet, bilver du udfordret med store projekter. Hvis du ikke vælger faget, skal du vælge enten fortælletime, debatfag eller projektfag. I projektfag laver vi mindre arrangementer til glæde for jer i skolens hverdag og i weeekender.
Hver onsdag aften er der kulturaften, hvor vi afholder foredrag, koncerter, Livé Café, hvor I selv optræder, eller måske tager på et besøg i et af byens mange teatre.





