IHAA er meget stolt af at i alt syv IHAA'ere deltager i OL 2012 i London som enten udøvere eller trænere.Vi sender i alt 3 af vores nuværende elever af sted til OL....
Studievejledning
Find fremtiden på IHÅ
På IHÅ opdager du nye sider af dig selv. Samtidig kan vi hjælpe dig med at finde det sted, hvor du fremover kan udnytte dit potentiale. Vi kan være en medvirkende part i guidningen frem til, hvad du kan tænke dig som fremtidsstudie/jobmuligheder, uanset hvor sikker eller usikker du ser på din hverdag 4 – 8 år frem.
"Alt" indenfor rækkevidde
Århus er Danmarks næststørste studieby, og IHÅ har et hav af uddannelsesinstitutioner indenfor rækkevidde: Universitet, handelshøjskole, journalisthøjskole, ergo- og fysioterapeutskolen, lærer- og pædagogseminarier, sygeplejerskole, erhvervsskole, SOSU skole… Og så videre. Det kan du benytte dig af.
Vejledning – også uden for åbningstid
Vores studievejleder, Susanne Rejnhold, har kendskab til de forskellige institutioner og hjælper gerne med at arrangere et besøg. Fordi hun er ansat på IHÅ, foregår hjælpen til at finde det rigtige studie ikke blot i studievejledningens åbningstid. Det foregår, når du har behov for det.
Du kan få hjælp via samtaler til at indsnævre dit valg. Fx kan du vælge et forløb med flere samtaler, hvor der fra gang til gang aftales, hvordan der arbejdes videre med at du får en indsigt i forskellige studiemuligheder, således en afklaring kan finde sted over tid. Indsigten erhverves bl.a. ved at finde frem til det enkelte studies indhold, opbygning, forløb, arbejdsform og ikke mindst miljø. Studiet kan få et plus, et måske eller et minus. Husk et fravalg er også et tilvalg! De fleste unge finder det vigtigt at finde frem til, at der hvor læringen skal finde sted er et sted, hvor den enkelte finder sig hjemme både hvad ”rum” og de mennesker der er i det angår. Så det kunne ende med et besøg på institutionen.
Der bliver vejledt til at deltage i de åbent hus /U-days arrangementer der udbydes hhv. efterår og forår, hvis det er det du har brug for, samt givet muligheder for individuelle aftalte besøg på forskellige studier.
Hvad er kvote 1 hhv. kvote 2 samt hvordan udfyldes den koordinerede tilmelding og hvis kvote 2: hvordan skrive en motiveret ansøgning? Dette vil du få kvalificeret hjælp til i forbindelse med dit ophold på IHÅ.
Studieguide på personligt plan
Ikke mindst kender Susanne IHÅs elever. For når en vejleder og en elev mødes i det daglige til frokost, fest eller foredrag opstår der en tillid og et kendskab som rækker dybere, end det der opstår, når kendskabet stammer fra klasselokalet. Kort sagt er vores studievejledning mere personlig, end du sikkert kender fra tidligere. Du kan altid kikke ind på kontoret op ad trappen nær indgangen, hvor Susanne befinder sig det meste af dagen.
IHÅ som netværk
Mange tidligere elever har brugt IHÅ som et springbræt til at vælge det rigtige studie. Alle muligheder er til stede for at du kan gøre det samme.





