Økonomisk støtte til højskoleophold
Der er forskellige måder at søge støtte til et ophold på IHÅ. Nedenfor kan du læse om de forskellige
Nogle få kommuner yder tilskud til at gå på højskole.
Spørg i din egen kommune eller læs mere om tilskud her.
Idrætshøjskolen Århus kan i særlige tilfælde yde et mindre beløb i tilskud til betaling af skolepengene. Tilskuddet ydes til elever
- der deltager på både efterårsskolen og forårsskolen
- der er træner eller leder i en idrætsforening
- der er kommet i en situation, hvor de ikke kan afholde udgifterne til skolepengene.
I hvert tilfælde skal skolen ansøges om tilskud. Ansøgningsskema fås sammen med brochuren
Andre former for tilskud:
Unge uden ungdomsuddannelse: Har mulighed for at få nedsat egenbetalingen.
NYHED efterår 2008, SATS og 3x3 projektmidler se under studievejledning
Arbejdsløshedsdagpenge:
Er du dagpengeberettiget og under 25 år, kan du få 50% af dagpengesatsen under højskoleopholdet, hvis opholdet er afviklet inden for det første halve år af ledighedsperioden, og du står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Sygedagpenge:
Retten til sygedagpenge bevares under højskoleopholdet, hvis opholdet kan forenes med sygdommen og ikke hindrer evt. behandling.
Uddannelsesgodtgørelse:
Er du dagpengemodtager under 25 år, skal opholdet være et led i en uddannelses- eller handlingsplan. Godtgørelsen svarer til halvdelen af dagpengesatsen. Er du over 25 år, skal det være et led i en handlingsplan, og godtgørelsen svarer til max. dagpenge.
Kontanthjælp:
Får du kontanthjælp, fordi du er arbejdsløs, kan du søge om at komme på højskole som et led i en handlings-/aktiveringsplan. Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, mens du er på højskolen, og støtten skal være bevilget, inden du tilmelder dig.
Revalidering/omskoling:
Som led i en revalidering, omskoling eller en fastlagt erhvervsplan, kan der ydes støtte til højskoleopholdet. Tal med din sagsbehandler i din kommune.
Udlændinge (kontakt skolen for nærmere information):
Unge med anden etnisk baggrund og flygtninge kan få finansieret en del af opholdet. Unge fra de 10 nye EU-lande kan gennem skolen søge stipendium til hel eller delvis betaling.
Unge fra de øvrige skandinaviske lande og unge med bopæl i Sydslesvig kan søge støtte gennem de respektive landes myndigheder.
Læs også om tilskud på Højskolernes fælles hjemmeside www.ffd.dk
|