Test talentet
Hvor langt kan du nå under optimale betingelser?
Få svaret på IHÅs Sportsakademier i:
Som akademielev får du mulighed for at fokusere på én idræt – mens specialeelever dyrker to forskellige. Vi stiller nogle krav til din indstilling til træningen og sporten i det hele taget. I praksis betyder det, at du kommer til at træne som professionel. Samtidig tager du en træner- og lederuddannelse indenfor den idræt, du brænder for og har lyst til at udøve endnu bedre. Selv om du ikke har dyrket din sport på højeste niveau, kan du godt komme på et idrætsakademi, men vil du gerne spille håndbold, uden at have spillet ret meget i forvejen, skal du nok vælge specialet frem for akademiet.
Eliteidræt og højskoleliv...
...kan sagtens følges ad. Du bor, spiser og lever sammen med de øvrige højskoleelever. Akademifagenes faglige og individorienterede undervisning kombineres med et levende og socialt miljø, for på IHÅ er højskolelivet og netværket med andre unge idrætsudøvere altid i højsædet. Udover sportslige udfordringer på højt niveau, har vi fokus på individuel coaching, karriereplanlægning og uddannelsesvejledning. På højskolen er du altså ikke overladt til dig selv. Hverken hvad angår din sport eller dit øvrige liv på eller efter højskolen.
Sportsakademi eller idrætsspecialer?
Du kan også vælge at brede dine aktiviteter lidt ud og vælge to idrætsspecialer i stedet for at blive akademielev. Det giver dig mulighed for under seriøse forhold at dyrke to forskellige sportsgrene to gange ugentligt med de samme dygtige trænere. Valget er dit, og det er elevernes individuelle temperament, talent og ambitionsniveau der afgør, hvad der giver det bedste og mest udbytterige ophold på IHÅ.
Her kan du læse om vores idrætsspecialer
|